lørdag, februar 14

Ahrenkiel Bogbinderimester har takket af....


PC'en har fortrængt den gode bog og Bogbinder-og trykkerifaget har haft trange kår i snart mange år nu. Kunsthåndværkere, Typografer og Bogbindere har holdt fanen højt igennem flere 100 år men langt de fleste virksomheder har i nyere tid været tvunget til at dreje nøglen om pga 
manglende ordretilgang.





Ahrenkiel's Bogtrykkeri var bærer at fornemme håndværks traditioner. Det gamle hæderkronede firma blev grundlagt i 1923. Dengang lå trykkeriet på Kultorvet 14. Litterater, kunstnere og kongelige har været flittige kunder gennem tiden, men nu har også dette firma smidt håndklædet i ringen og har ladet sig erklære konkurs.




Det er rigtigt trist men i sidste uge blev det store Trykkeri og Bogbinderværksted i Sigurdsgade, solgt på Auktion 




Heldigvis er i de sidste par år flere unge kunsthåndværkere der har taget faget op på ny og Bogbinderiet har fået en velfortjent Renæssance






Jeg var heldig og fik nogle rigtigt fine ting med hjem. De bliver selvfølgelig lagt op på sitet i den kommende tid





Vi går en tur i gamle Gutenbergs fodspor og leger lidt med de smukke materialer....


søndag, februar 8

Patchwork Porcelæn
Confetti fra Aluminia 1952 egner sig perfekt til Porcelæns Mix sammen med Picknick stellet fra Rørstrand




 



Klik ind på Minfarmorshus.dk og se de mange fine steldele, der fra designernes side helt konsekvent er tænk som supplement til hinanden. Genbrugs tanken var en selvfølgelighed i tiden. Farverne var naturlige og glæden ved at hitte på og finde på nyt er - stadig totalt livsbekræftende




Har du også noget der kan bruges og sættes sammen som MixMax?




mandag, april 29


Danild - Ildfast porcelæn fra Lyngby Porcelænsfabrik. Stilrent Modern Design. Stellet er tegnet af Axel Brüel i begyndelsen af 1950'erne - På HistorieOnLine kan du læse en fremragende anmeldelse af Lise Skjøt-Petersens bogværk om Lyngby Porcelænsfabrik og en historie om en fabrik der efterlod sig steldele i nærmest samtlige danske hjem, men kun eksitsterede fra 1936 til 1969

Det kan anbefales.



Kære Venner - Jeg har besluttet at det nu må være på tide at at vove sig frem igen ! Nu er det snart et helt år siden at mine dejlige bygninger brændte ned til grunden. Jeg havde ikke forestillet mig at tiden efter skulle være så mørk og trist, men humøret har faktisk været helt i bund.
I gamle dage var det passende at sørge i et helt år og mon ikke det stadig er en gangbar regel ? - Et helt år er lang tid at sørge, det skal være slut nu - Det har jeg bestemt !

Det er FORÅR, der skal frisk luft ind igen (ja faktisk er det jo stadig pivkoldt udenfor og jeg er stadig trist, - men en beslutning er vel en beslutning)

Kender du til Kælder-kold-tristesse, En upassende følelse der bare ikke vil slippe sit tag i én ?

onsdag, maj 16

Frøken Frida har været 'Midlertidigt ude af drift' 

- og forklaringen kommer her !






Torden og lynild har hjemsøgt mit dejlige svenske tilflugtssted.
Tilbage står en brandtomt og et større arbejde med at bygge stedet op igen. Heldigvis står der stadig meget tilbage men intet er helt uberørt af lynet.  








Efter et par uger og det værste chok har lagt sig, kan jeg faktisk se at der gemmer sig mange spændende og smukke fotomotiver gemt i detaljerne !



lørdag, april 28

Udfordring ! - Vis din beholder frem


Vis din særeste, smukkeste, mest elskede Plante-krukke, balje - eller kasse
At plante blomster ud i alskens hulrum og beholdere giver hvert forår en særlig fryd og fornøjelse




Da jeg var ganske ung og mine forældre plantede Perlagonier i en rødmalet trillebør og kulørte Begonier i gamle vognhjul - Ja da syntes jeg det var udtryk for virkelig dårlig smag

Med tiden er min opfattelse af smag og stil blødet op, og jeg kan sagtens se værdien i, at slå sig løs uden tanke for vedtagne normer og for hvad der er Inde eller hvad der er Yt
At tilplantning i Kolonihave-stil er et udtryk for ægte livsglæde og fryd over farver, jord og planter

Nu planter jeg selv mine hvide og lyserøde roser ud, i alskens tomme beholdere og rustne spande - og jeg sender en venlig tanke til min gamle mor der sikkert kigger ned fra sin himmel og glæder sig sammen med mig

Helt uden at dømme ?  hmm - Måske. - Agnes kunne nu altså ikke fordrage lyserødt ! 

Har du begået et kreativt kunststykke, gjort et loppefund eller har du fundet noget hyggeligt og anderledes at plante i ?
Har du en beholder med en særlig historie - eller vil du vise éen som du er særlig glad for ?

I denne uge og frem til den 9. maj - Kan du dele med andre og sætte din Beholder frem til display




Kunsten at brygge en god kop Kaffe....

Frem til begyndelsen af 1700-tallet var araberne ene om at dyrke kaffe.
Kaffeplanten dyrkes i dag særligt på øerne Java og Sumatra, den Arabiske Halvø, Indien, Afrika, De Vestindiske Øer og Syd- og Centralamerika.





Kaffen kom til Danmark i slutningen af 1600-tallet, hvor den kunne købes på landets apoteker. Kaffe blev hurtigt samlingspunktet for fine fruer og frøkener fra det bedre borgerskab.



Siden er kaffe blevet en fast ingrediens i husholdningen i alle sociale lag.




Kaffe er en kostbar drik - I trange tider er der blevet udvist en stor opfindsomhed, når det gjaldt om at finde erstatninger. I 1800-tallet fandt man på at bruge cikoriens pælerod, der blev tørret, ristet og malet ganske fint. Ved ristningen omdannes plantens sukker og stivelse til karamel, hvilket skulle give en 'kaffelignende' bitter smag med stor farvekraft. Cikorie har den egenskab, at den kan fremhæve smagsstoffet fra kaffebønnen.




Umiddelbart inden Anden Verdenskrig var Danmark en af verdens mest kaffedrikkende nationer. Krigen betød, at danskerne måtte undvære deres kaffe. Det mest kendte kaffesurrogat er vist 'Richs' du kan læse mere om Richs-billeder her



Madam Blå

Kaffefilterposer til din gamle Madam blå - Kan du finde i Min Farmors Hus






Got a coffee story of your own? Or a small Coffee memoire piece you'd like to share?

Om Kaffe i kunsten og om det at brygge den bedste kaffe, kan der skrives tykke bøger og alenlange artikler. Om kogemetoder, filtrering, temperatur, dyrkning, æstetik, drikke ritualer, inspiration, overtro ...og en hel masse andet 

Jeg elsker kaffe - og kan tale om emnet i metervis ! For ikke at kede dig for meget vælger jeg at docere min entusiasme for Kaffedrikning i passende portioner 

....fortsættes i næste nummer !